Om os
DOF Middelfart MusikAftenskole er oprettet i 1995 af Musikskolens Støtteforening for at kunne tilbyde undervisning til de voksne, der ikke kan benytte den kommunale musikskole.
Fredericia MusikAftenskole blev stiftet i 1981 med det formål at skaffe kvalificerede dirigenter til byens orkestre og kor. De følgende år tilbød skolen også undervisning på stort set alle instrumenter og i sang.
I 2001 ændrede skolen navn til Den Kreative Aftenskole, og udvidede tilbuddene med kreative fag som bl.a. tegne- og malekurser, og kurser i glas, keramik, sølvsmykker.
Efter 15 år valgte skolen at koncentrere sig om musikken.
I Januar 2023 fusionerede Middelfart MusikAftenskole og Den Kreative Aftenskole under navnet Musikaftenskolen Lillebælt.
Vi byder alle ”voksne” indenfor til spændende musikalske tilbud fyldt med gode muligheder for at være med til sang og musik. Tilbuddet omfatter sang - i kor eller solo - tillige med instrumentalundervisning på stort set alle de instrumenter, du kan ønske.
Skolen satser på:
- Fordybelse og fokus
- Personlig udvikling
- Fællesskab og sociale relationer
Deltagernes kreative evner udvikles gennem:
- Seriøse, spændende og tidssvarende tilbud
- Kvalitet med engagerede og fagligt og kompetente undervisere
- Gode rammer for undervisningen
- Deltager- og lærerindflydelse
Skolens ledelse og undervisere har en bred berøringsflade og kontakt til musiklivet.
Musikaftenskolen er godkend som aftenskole af Fredericia og Middelfart Kommune, og får kommunalt tilskud iht. Folkeoplysningsloven.
Musikaftenskolen Lillebælt er medlem af Dansk Oplysnings Forbund, der er landsorganisation for aftenskoler, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag - uafhængigt af partipolitik.
Undervisningen i Fredericia foregår primært i Kongensgade 111. Undervisningen i Middelfart foregår primært på byens Folkeskoler.
Underviserne er i stor grad de samme som underviser i hhv. Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole i Fredericia.